Sol over Gudhjem, Rising star - Hovedretten (G)
Danmarks største kokkekonkurrence, Sol over Gudhjem, udvider med en ny konkurrence, hvor Danmarks unge kokke-talenter dyster. I første del laver de en hovedret, som bedømmes af nogle af Danmarks bedste kokke.
Konkurrencen bliver holdt på Gaarden i Melsted uden for Gudhjem.
De fire unge talenter, som skal konkurrere er: Luca Alticozzi – Henne Kirkeby Kro, Kasper Klitten Byrsing – Restaurant Sletten, Amanda Peldrup Grønning – Dragsholm Slot, Eigil Bundsgaard Jensen – Hotel Frederiksminde.
De fire dommere er: Nicolai Nørregaard, vinder 2012, Morten Falk, vinder 2015, Henrik Jyrk, 2016 & 2017 og Gabriel Hedlund, 2019.
Værter er Emma Severin Hansen og Sofie Andersen fra TV 2/Bornholm, mens madanmelderen Svend Rasmussen bedømmer hver ret, så seerne nærmest kan smage med. Mikkel Marschall fra Sol over Gudhjem kommenterer de unge kokkes præstationer i de sidste minutter, inden retterne skal afleveres.