Nu er det jul igen, julefrokost på bornholmsk (G)
Julefrokostsæsonen er over os. Få de bedste fif til, hvordan du nemt pepper din julefrokost op, hvilke bornholmske øl du skal drikke til, og hvordan du laver din egen julesnaps med ingredienser, du kan finde i naturen her på øen. Vi tager også fat på et af de svære emner, der kan fylde i julefrokosttiden, nemlig utroskab. Og så guider den ukronede julelys-konge fra Klemensker til, hvordan du kan komme i gang med at få dit hus til at lyse op i decembermørket.