Mellem os - Kenneth Kim Nielsen (G)
Med en lang række internationale erfaringer i bagagen, der blandt indbefatter diplomati i Irak og den amerikanske specialstyrke, flyttede Kenneth Kim Nielsen til Bornholm i januar for at varetage stillingen som garnisonskommandant på Almegårds Kaserne og chef for det bornholmske hjemmeværn.
Mød ham i Mellem os, hvor han fortæller om, hvordan han blandt andet bruger sin viden om, hvordan man samarbejder med 28 nationer fra hele verden, i sin hverdag på kasernen. En arbejdsdag, der kan bestå af alt fra håndtering af klager over larm, en snak med kokken om dagens ret, til besøg af højtstående embedsmænd.