• tv2bornholm.dk
  • TV2B logo
  • Nyheder
  • Kategorier
  • Live
  • TV-guide
  • Kalender
Månedens foredrag - Carsten Rahbek
05.10.2024, 19:50
Carsten Rahbek er professor i biodiversitet og centerleder for Center for makroøkologi, evolution og klima på Københavns Universitet. Danmark står foran store forandringer, når den grønne trepart skal udmyntes, og der skal etableres nye naturområder og sikres biodiversitet i den danske natur. Hør mere om udfordringer og løsninger i dette 'Månedens foredrag', der blev afholdt på Bornholms Højskole d. 23. september 2024. Sendt første gang oktober 2024.
Carsten Rahbek er professor i biodiversitet og centerleder for Center for makroøkologi, evolution og klima på Københavns Universitet. Danmark står foran store forandringer, når den grønne trepart skal udmyntes, og der skal etableres nye naturområder og sikres biodiversitet i den danske natur. Hør mere om udfordringer og løsninger i dette 'Månedens foredrag', der blev afholdt på Bornholms Højskole d. 23. september 2024.
Månedens foredrag - Kinze og hvalknoglerne
24.08.2024, 19:45
Carl Kinze er en af Danmarks førende hvaleksperter. Han har gennem mange år spillet en nøglerolle i kortlægningen af hvaler og mangfoldigheden i danske farvande. Senest er han involveret i indsamlingen af knoglerne fra den døde pukkelhval, der pludselig lå i vandkanten ved Dueodde i juli 2024. Foredraget her fandt sted hos NaturBornholm, det naturhistoriske museum i Aakirkeby, hvor Carl Kinze har taget hvalfundet i øjesyn, inden arbejdet med DNA-prøver og analyser af fundet sætter i gang. Sendt første gang august 2024.
Månedens foredrag - Krigen i Ukraine – hvad vil Rusland og Ukraine?
10.04.2022, 20:10
DR's tidligere Ruslandskorrespondent Jon Kaldan og den Ruslands- og militærkyndige museumsinspektør Jacob Seerup går bag om krudt og kugler i en samtale om Ukraine-krigen på scenen i Scala Gudhjem. Fra vores udsyn på Bornholm tager Jon Kaldan og Jacob Seerup et kig på krigen fra både ukrainsk og russisk perspektiv. Undervejs med indslag fra andre aktører og debattører. Sendt første gang april 2022.
Månedens foredrag - Spionernes ø
02.05.2020, 19:50
Museumsinspektør Jakob Seerup fortæller om en række spionsager fra det 20. århundrede, som alle har haft udgangspunkt på Bornholm. Hør historien om dengang en tysk torpedobåd stoppede båden til Bornholm og anholdt en falsk spion, og om hotelejer Müller, der drev Stammershalle, men nok også arbejdede for tyskerne. Og følg med til den nu nedrevne nazi-udkigspost Villa Wenden ved Hammershus. Og så skal vi naturligvis også høre om efterretningsvirksomhed under den kolde krig. Sendt første gang maj 2020.
Månedens foredrag - Rasmus Voss
21.03.2020, 19:46
Rasmus Voss, museumsinspektør ved Krigsmuseet, fortæller den dramatiske historie om kaperes og kanobådes kamp mod den engelske overmagt i perioden 1807-14. Det er historier om desperate kampe, hurtigt tjente penge, nederlag og fangenskab for de bornholmske søfolk. Sendt første gang marts 2020.
Månedens foredrag - Camilla Louise Dahl
14.03.2020, 19:41
Camilla Louise Dahl, historiker fra Bornholms Ø-arkiv, giver en kulturhistorisk gennemgang af vore tipoldemødres fødsler og vilkårene for mødre på Bornholm i gamle dage. Sendt første gang marts 2020.
Månedens foredrag - Den Russiske general
07.03.2020, 19:45
Jakob Seerup udgav i 2019 bogen ’Den russiske general’. I dette foredrag fortæller han historien bag Nationalmuseets samling af russiske uniformer. General Paul Gudim-Levkovitj var page for zar Alexander III, gjorde militær karriere og flyttede til Sydfrankrig ved den russiske revolution i 1917. Hør hvordan hans store samling af uniformer kom til Danmark. Sendt første gang marts 2020.
Månedens foredrag - Finn Ole Nielsen
22.02.2020, 19:45
Finn Ole Nielsen, Chefarkæolog ved Bornholms Museum, fortæller om de mange udgravninger og forskningsprojekter, der er i gang på Bornholm. Sendt første gang februar 2020.
Månedens foredrag - Flemming Kaul
11.01.2020, 19:45
Flemming Kaul, museumsinspektør ved Nationalmuseet, beretter om sine tolkninger omkring de mærkelige guldgubber af nøgne kvinder og fæle trolde, der er fundet i Guldhullet. Sendt første gang januar 2020.
Månedens foredrag - Jens Svane Boutrup
29.06.2019, 19:45
Teaterchef Jens Svane Boutrup fortæller om Bornholms Teater og "Bornholmerkrøniken", der er teatrets nye store projekt. Sendt første gang juni 2019.

gå til www.tv2bornholm.dkKontakt redaktionen+45 56934200