• tv2bornholm.dk
  • TV2B logo
  • Nyheder
  • Kategorier
  • Live
  • TV-guide
  • Kalender
Kong Gulerod - Havemarked og store haver
06.06.2022, 19:50
Kong Gulerod tager til havemarked i Hareløkkerne og snakker blandt andet med havearkitekt Knud Bundgaard. Vi besøger også to store og flotte haver, en forholdsvis nyanlagt hos Lars og Gitte i Sandkås og så en veletableret have i Aarsdale hos Peter og Zinnia, og i haveskolen ser vi på klog vanding.
Kong Gulerod tager til havemarked i Hareløkkerne og snakker blandt andet med havearkitekt Knud Bundgaard. Vi besøger også to store og flotte haver, en forholdsvis nyanlagt hos Lars og Gitte i Sandkås og så en veletableret have i Aarsdale hos Peter og Zinnia, og i haveskolen ser vi på klog vanding.
Kong Gulerod - Drivhusglæder
02.05.2022, 19:45
Kong Gulerod ser på drivhuse. Hos Claus og Agnes har de bygget en gammel stald om til et skønt drivhus. Ingrid har lavet et herligt drivhus af gamle vinduer og Emilie i Rutsker har et kæmpe drivhus på næsten 300 m2, som skal bruges industrielt til økologiske grøntsager. Hjemme ser vi blandt andet på vores eget drivhus, forspirer dahlia´er og planter en klematis ud i køkkenhaven.
Kong Gulerod - Rettidig omhu
04.04.2022, 19:45
Kong Gulerod i april handler om rettidig omhu. Hjemme laver vi blandt andet sneglefælder og hænger gule fangplader op i drivhuset. Vi tager til Bo Grønt i Nexø, hvor Gitte og Ann Doritt viser os buske med helårsinteresse og i Lottes Blomsterværksted giver Carina inspiration til en alternativ påskedekoration.
Kong Gulerod - havekunst, træfældning og chiliplanter
07.03.2022, 19:45
Kong Gulerod starter den nye sæson med at se på masser af kunst i haven hos Benny. Lis og Erik skal have fældet et stort, men sygt bøgetræ, og vi besøger chilidamen Grethe i Rønne for at se, hvordan hun starter alle sine mange chiliplanter op. I haveskolen ser vi på beskæring af æble- og pæretræer, og så skal der planlægges et langt hindbærbed.
Kong Gulerod - Vinter edition
10.01.2022, 19:45
Kong Gulerod ser tilbage på året 2021. Her kan du bl. a. gense besøget hos Heaven Bornholm i Ølene, restaureringen af Høst museets have, et besøg i Anders Karlssons smukke rosenhave i Vejstrup og en masse andre dejlige gensyn med de bedste indslag fra Kong Gulerod i 2021. Sendt første gang januar 2022.
Kong Gulerod - Inspiration fra have på Balka
01.11.2021, 19:45
Der er brug for inspiration til Kong Gulerods vandhul. Den får vi i Monas have på Balka. Derudover giver Lucas et bud på en vild og naturlig krans, vi følger op på Ertholm persillen og så er der gode råd til de sene tomater i haveskolen. Sendt første gang november 2021.
Kong Gulerod - Vandhul i haven
04.10.2021, 19:45
Kong Gulerod skal videre med det nye vandhul i haven, og der bliver også tid til masser af andre spændende historier, når Berit Nybirk blandt andet går på chili-jagt i Rønne. Sendt første gang oktober 2021.
Kong Gulerod - Havemarked i Hareløkkerne
06.09.2021, 19:45
Et vådt, men godt havemarked i Hareløkkerne. Et regnfattigt men smukt Heaven Bornholm. En frodig perle ved Slotslyngen. Gratis frø på pose og et vildt projekt, helt med vilje. Det er Kong Gulerod i september. Sendt første gang september 2021.
Kong Gulerod
16.08.2021, 19:45
Kong Gulerod ser på roser denne gang. Vi besøger Anders Carlsson i Vejstrup. Han var tidligere præst i Sankt Nicolai Kirke og er nu præst i Vejstrup og en ekstrem dedikeret rosen-entusiast. Han er ved at starte et imponerende rosarie op i præsteboligens have. Derudover er der haveskole i drivhuset, et besøg i skærehaven og til sidst et kig i Høst museets nyrenoverede have. Sendt første gang august 2021.
Kong Gulerod - Endelig sommer
07.06.2021, 19:45
Vi besøger Grethe og hendes smukke stenbed i Aarsdale. Ved Gaarden er det endelig blevet tid til at plante de 30 oliventræer ud, og ved Svaneke er et persille-eventyr ved at tage form. Hjemme følger vi op på skærebedet og ser på dyrkningsformer i drivhuset. I haveskolen får du råd til, hvordan de mange forårsblomstrende løgplanter skal behandles efter blomstring. Sendt første gang juni 2021.

gå til www.tv2bornholm.dkKontakt redaktionen+45 56934200