• tv2bornholm.dk
  • TV2B logo
  • Nyheder
  • Kategorier
  • Live
  • TV-guide
  • Kalender
Mellem os - Ingrid Kofod Larsen og Kim Kock-Hansen
04.10.2023, 20:30
Vi ser tilbage på Kulturugen 2023 med besøg af Ingrid Kofod Larsen, som stod i spidsen for Litteraturens Folkemøde, og Kim Kock-Hansen, der, som direktør for Natur Bornholm, kunne byde velkommen til den officielle åbning af Kulturugen.
Vi ser tilbage på Kulturugen 2023 med besøg af Ingrid Kofod Larsen, som stod i spidsen for Litteraturens Folkemøde, og Kim Kock-Hansen, der, som direktør for Natur Bornholm, kunne byde velkommen til den officielle åbning af Kulturugen.
Mellem os - Andreas Nemo
03.10.2023, 20:35
En helt særlig kunstform, hvor al kunst koster det samme, og samtidig fungerer som sin egen valuta? Se med i Mellem os, hvor kunstneren Andreas Nemo fortæller om åbningen af verdens første ArtMoney-galleri i Rønne, og det helt særlige koncept bag kunstformen.
Mellem os - 111 steder på Bornholm som du skal se
02.10.2023, 20:30
I en ny bog har forfatter Kirsten Sonne Harild taget fotograf Justine Høgh under armen, og sammen har de genopdaget Bornholm. Nu inviterer de os alle med på turen i bogen "111 steder på Bornholm som du skal se". Vi ser på nogle af stederne i Mellem os.
Mellem os - Ugens udvalgte
01.10.2023, 20:30
I denne uge har vi i Mellem os haft besøg af Ida Gro Hansen, som var den allerførste leder i natur- og musikbørnehaven Lille Gryn. Hun fortæller, om hendes valg om at gå på pension, og hvordan hun stadig har mod på at kaste sig ud i nye ting. John Orbitt gæstede også programmet. Mange bornholmere vil kende ham som en, der har sat store aftryk på den bornholmske natur. Endvidere fortæller Allingeboen Vagn Risager, om livets mange vendepunkter og hvordan han er i gang med at bringe orden i sit jordiske gods, da han ingen arvinger har. Sidst fortæller Karin Bienz og Jørn Andersen om deres koncert i Aa kirke under Bornholms Kulturuge.
Mellem os - Karin Bienz og Jørn Andersen
28.09.2023, 20:10
Karin Bienz og Jørn Andersen spillede koncert for omkring 100 mennesker i Aa Kirke i forbindelse med Bornholms Kulturuge. En koncert, som flere efterfølgende har fortalt dem, gjorde et stort indtryk. Og det var heller ikke en hel almindelig koncert, de spillede nemlig på mange forskellige instrumenter som for eksempel harpe, kirkeorgel og krystalskåle - og sidstnævnte kan både frembringe en lyd og en følelse.
Mellem os - Vagn Risager
27.09.2023, 20:30
Allingeboen Vagn Risager returnerede for nyligt et gammelt parisisk taffel-ur til Hindsgavl Slot på Fyn, hvor uret tidligere har holdt til. 84-årige Vagn Risager har nemlig ingen arvinger og er nu i gang med at bringe orden i sit jordiske gods, inden hans egen tid rinder ud.
Mellem os - John Orbitt
26.09.2023, 20:25
"Mit job er hele mit liv." Sådan har skovfogeden John Orbitt engang sagt til TV 2/Bornholm. Efter 39 år i Naturstyrelsens tjeneste går han nu på pension. Mange bornholmere vil kende ham som en, der har sat store aftryk på den bornholmske natur. Men hvordan bliver det at sige farvel til noget, der er hele ens liv? Det og meget andet fortæller han om i Mellem os.
Mellem os - Ida Gro Hansen
25.09.2023, 20:15
Ida Gro Hansen var den allerførste leder i natur- og musikbørnehaven Lille Gryn, hvor børnene godt må få våde tæer og rifter på fingrene, så de kan gøre deres egne erfaringer. Nu har hun valgt at gå på pension, men Ida Gro Hansen er langt fra færdig med at få ting til at ske – hun har blandt andet lige købt sig en skov og en motorsav. Hvad hun skal bruge det til, kan du finde ud af i aftenens program.
Mellem os - Ugens udvalgte
24.09.2023, 20:35
I denne uge har vi i Mellem os haft besøg af mange spændende gæster. Vi havde besøg af Mette Henius, der i 30 år havde drømt om at åbne sin egen strikkebutik. En drøm, som hun realiserede ti dage inden coronanedlukningen i 2020. Så var den bornholmske manuskriptforfatter Emllie Koefoed Larsen forbi . Hun var med i det sydfranske til filmfestivalen i Cannes med kortfilmen "Norwegian Offspring", som vandt en pris til den store filmfestival. Men vi starter med at byde velkommen til de to unge atleter, Ida Sohn og Anne Juul Jensen, der i sommers deltog ved ungdommens OL i Slovenien, hvor de deltog i henholdsvis svømning og diskoskast. Vi følger op på kvindernes oplevelser og præstationer fra ungdoms-OL.
Mellem os - Emilie Koefoed Larsen
22.09.2023, 19:55
Da bornholmske Emilie Koefoed Larsen fortalte sin studievejleder i gymnasiet, at hun drømte om at lave film, blev der grinet af hende. Men tilbage i maj vandt hendes afgangsprojekt "Norwegian Offspring" på Den Danske Filmskole en talentpris ved verdens største filmfestival i Cannes, og hun har allerede mange andre store projekter i gang. I Mellem os fortæller hun om sine drømme, kortfilmen og det store og til tider ubehagelige arbejde, der ligger bag.

gå til www.tv2bornholm.dkKontakt redaktionen+45 56934200