• tv2bornholm.dk
  • TV2B logo
  • Nyheder
  • Kategorier
  • Live
  • TV-guide
  • Kalender
Oldgranskeren fra Muleby
03.05.2025, 19:40
Mogens Jensen fra Muleby er fuldblodsbornholmer. Han er uddannet på Laksetorvet i Rønne i Londoner Herremagsin, og så har han med passion, flid og lidenskab haft et livslangt kærlighedsforhold til arkæologien. Han er den, der har fundet flest helleristninger på Bornholm, og han har udgivet en bog med sine teorier om helleristninger og driver sin egen hjemmeside, "Bornholms oldtid". Kom med i felten og tæt på en amatørarkæolog fra øverste hylde.
Mogens Jensen fra Muleby er fuldblodsbornholmer. Han er uddannet på Laksetorvet i Rønne i Londoner Herremagsin, og så har han med passion, flid og lidenskab haft et livslangt kærlighedsforhold til arkæologien. Han er den, der har fundet flest helleristninger på Bornholm, og han har udgivet en bog med sine teorier om helleristninger og driver sin egen hjemmeside, "Bornholms oldtid". Kom med i felten og tæt på en amatørarkæolog fra øverste hylde.
Bornholms største udgravning
08.11.2024, 19:55
Vær med i kampen sammen med arkæolog Michael Thorsen og Bornholms Museum, når de med næsen i sporet af søgegrøfter finder de første huse fra bondestenalderen, jernalderen og vikingetiden i tidligere tiders Bornholm. Bornholms Museum har gennem et helt år lavet arkæologiske forundersøgelser i det område, hvor det kommende landanlæg til energiøen skal ligge syd for Aakirkeby.
Graveskeen - Konservatorer bevarer Bornholm
16.11.2023, 19:45
Bevar fortiden - pas på kulturarven. Potteskår, okseknogler og organisk materiale bevares og fortæller en historie i de rette hænder. 29 konservatorstuderende fra det Kongelige Akademis Institut for konservering har besøgt Bornholm. En 5.000 år gammel stenalderboplads ved Vasagård syd for Åkirkeby kommer nu under lup, når fremtidens konservatorer piller genstande op. Graveskeen følger de kommende konservatorer på årets udgravning med Bornholms Museum. Sendt første gang november 2023.
Graveskeen - Folkesagn
07.06.2023, 19:45
Kom med på jagt efter "skreebaner", bronzealderens rutsjebaner, og hør om sten med indlejret ild som forsikring mod brand i huset. Vilde ideer og folkesagn går hånd i hånd. Flemming Kaul, dr.phil fra Nationalmuseet i København, er taget til Bornholm i jagten på at finde eller genfinde oldtidens "skreebaner" på øen, hvor kvinder rutsjer ned ad hellige sten, bliver frugtbare og får børn. Han besøger også stenen, hvor "vå ild" er nedmanet. Sendt første gang juni 2023.
Guldtemplet på Bornholm - Sølvtempel og menneskeofringer
05.01.2023, 19:45
Et sølvtempel, som har afløst det gamle guldtempel. Sorte Muld-udgravningen 2022 uden for Svaneke overrasker igen. Fundet af små sølvfigurer, såkaldte sølvgubber, peger på en ny, yngre fase af guldtemplet. Menneskeofringer kan have været en del af kulten på Sorte Muld. Fundet af en mennesketand og menneskeknogler er dukket op under årets udgravning. Følg Bornholms Museums arkæologer og frivillige på sommerens udgravning. Sendt første gang januar 2023.
Guldtemplet på Bornholm - Templets hemmeligheder afsløres
31.10.2021, 19:50
Bornholms største arkæologiske udgravning nogensinde søger at få afklaret; om 3.000 guldgubber hører til inde i selve guldtemplet på Sorte Muld ved Svaneke. Hektisk aktivitet de sidste dage på årets udgravning giver arkæologer, frivillige og publikum til udgravningen sved på panden, men ikke mindst forløsning, da guldtemplet endelig løfter sløret for sine hemmeligheder. Sendt første gang oktober 2021.
Guldtemplet på Bornholm - Nye guldgubber ser dagens lys
24.10.2021, 19:50
I år udgraver Bornholms Museum guldtemplet på Sorte Muld, med de 3.000 mystiske guldblikfigurer, også kaldet guldgubber. Der dukker ofringer af jernalderlanser op på pladsen, mens nye guldgubber ser dagens lys og får kloge ord med på vejen, af guldgubbe-eksperten Margrethe Watt. Sendt første gang oktober 2021.
Guldtemplet på Bornholm - Der graves i tempelområdet
17.10.2021, 19:50
Følg Bornholms største arkæologiske udgravning nogensinde ved Sorte Muld uden for Svaneke. Nu graves der i det centrale tempelområde. 3.000 guldgubber skal knyttes til guldtemplet tempeljord, og udvalgte pladser skal udgraves, hvor offerfund, lanser og nye guldgubber dukker op. Vær med på pladsen, når et stort hold af arkæologer, studerende og frivillige graver ud. Sendt første gang oktober 2021.
Graveskeen - arkæologi på Bornholm - Jagten på de første bornholmere
22.09.2021, 19:50
Følg i sporene på jægerne sydfra og deres ankomst til Bornholm efter sidste istid. Amatørarkæolog Brian Wellbelove har gjort et yderst sjældent fund. Han fandt pilespidser af flint fra en stenalderboplads, Blykullebakken, ved Læsåens udmunding på Sydbornholm. Flinten trækker tråde tilbage til indvandringen af de første bornholmere for ca. 11-12.000 år siden. Sendt første gang september 2021.
Graveskeen - arkæologi på Bornholm
15.08.2016, 19:45
Arkæologi studerende fra Moesgård graver på Danmarks mest interessante plads fra bondestenalderen. Vasagård lidt uden Åkirkeby skuffer ikke. Følg med på udgravningen og se de nye fund. Udsendelsen er sendt første gang i august 2016.

gå til www.tv2bornholm.dkKontakt redaktionen+45 56934200