Producenterne
02.04.2014, 19:45
Kristina og Jeppe Nielsen, der ejer gårdene Nygaard og Pilegaard, har kastet sig ud i noget, de færreste landmænd ville turde. Familien opfeder årligt ca. 450 kalve til slagtning, hvilket forhindrer at dyrene enten eksporteres fra øen eller slås ned ved fødslen. I 2012 stoppede mælkeproduktionen på gården til fordel for kalvene, der går godt i tråd med produktionen af Bornholmergrise, der også finder sted her. Mød den travle familie, der også tæller tre børn under 7 år, i Producenterne.
Fakta:
De senere år er antallet af kalve, der bliver sendt ud af landet for at blive fedet op i Holland som sødmælkskalve steget til ca. 45.000. Forholdene, som kalvene lever under, ville ikke være lovlige i Danmark, men økonomien i at opdrætte kalve til slagtning herhjemme har været så dårlig, at mange landmænd har følt det var eneste alternativ til at slå tyrekalvene ned kort efter fødslen. En skæbne der årligt overgår ca. 30.000 jerseykalve.