• tv2bornholm.dk
  • TV2B logo
  • Nyheder
  • Kategorier
  • Live
  • TV-guide
  • Kalender
Mellem os - Dannie Rise
06.02.2023, 20:30
Bornholms nye chefpolitiinspektør hedder Dannie Rise. Den erfarne politimand kommer fra en stilling som centerchef for specialefterforskning hos Københavns Politi - et arbejde der omhandlede økonomisk, personfarlig og organiseret kriminalitet. Du kan lære chefpolitiinspektør Dannie Rise bedre at kende i torsdagens Mellem os.
Bornholms nye chefpolitiinspektør hedder Dannie Rise. Den erfarne politimand kommer fra en stilling som centerchef for specialefterforskning hos Københavns Politi - et arbejde der omhandlede økonomisk, personfarlig og organiseret kriminalitet. Du kan lære chefpolitiinspektør Dannie Rise bedre at kende i torsdagens Mellem os.
Mellem os - Ugens udvalgte
05.02.2023, 21:00
I denne Ugens udvalgte kan du møde direktør for cykelholdet BHS PL Beton, Christian Kofod Juul Andreasen, sportsdirektør Jesper Kofod Andreasen og det nye talent på holdet Asger Røjbek Sørensen. Dernæst kan du møde den bornholmske fotograf Martin Thaulow, der siden 2014 har fulgt mennesker på flugt. Med i programmet er også skoleleder på Paradisbakkeskolen, Pia Tofte, og formand for elevrådet Christoffer Fokking Christiansen, der skal snakke om en mobilfri skole. Og sidst i programmet kan du møde X Factor deltagerne Oskar Tall Skovgaard og Lawm Za Tang, der med gruppenavnet "Gårsdagens Drenge" deltager i det populære underholdningsprogram.
Mellem os - Oskar Tall Skovgaard og Lawm Za Tang
02.02.2023, 20:20
"Jeg siger nej", sådan lød det fra X Factor-dommer Thomas Blachman, da Rønne-duoen Gårsdagens Drenge var til audition i det populære underholdningsprogram på TV 2. Men de to andre dommere sagde ja, og gruppen er derfor gået videre i musikkonkurrencen. I aftenens Mellem os fortæller Oskar Tall Skovgaard og Lawm Za Tang blandt andet om, hvordan det er at være med i et tv-program, der bliver set af mere end 700.000 danskere.
Mellem os - Pia Tofte og Christoffer Fokking Christiansen
01.02.2023, 20:30
Litteraturworkshop, læserum og et aktivitetsrum med airhockey, bordtennis og brætspil er blevet sat i stedet for mobiltelefoner på Paradisbakkeskolen. Målet er at skabe et bedre fællesskab. Nu har det nye initiativ kørt i en måned, og spørgsmålet er, om det har virket. Det kan skoleleder Pia Tofte og elevrådsformand Christoffer Fokking Christiansen svare på i Mellem os.
Mellem os - Martin Thaulow
31.01.2023, 20:20
Vi har besøg af den bornholmske fotograf Martin Thaulow. Siden 2014 har han med sit kamera fulgt mennesker på flugt for at fortælle deres historie, og for at blive ved med at prikke til flygtningedebatten. Men hvorfor er det så vigtigt for ham at få historierne på dagsordenen, og hvad er det, der gør, at han bliver ved med at rejse ud til verdens brændpunkter, det giver han dig svar på i Mellem os.
Mellem os - Cykelholdet BHS-PL Beton Bornholm
30.01.2023, 20:15
En ny sæson står for døren for det Bornholmske cykelhold BHS-PL Beton Bornholm, der i år har skrevet kontrakt med hele ni nye ryttere. Hvordan får ledelsen de mange nye ryttere til at fungere som et hold, og hvordan hjælpes unge talenter nærmere drømmen om at køre på sportens øverste niveau. Få svarene af Christian Kofod Juul Andreasen, Jesper Kofod Andreasen og Asger Røjbek Sørensen i mandagens Mellem os.
Mellem os - Ugens udvalgte
29.01.2023, 20:35
I denne uge har Mellem os både talt med to kommunalpolitikere om deres første år i bornholmsk politik og haft besøg af tre medlemmer af Ungerådet. Vi har også set på perspektiverne i Energiøen for det Bornholmske erhvervsliv og snakket med to surbrødsbagere, der har hentet inspiration fra det store udland til deres bagværk.
Mellem os - To nye surdejsbagere
27.01.2023, 20:40
To nye surdejsbagere slår nu stort brød op i Nexø og Rønne. Den ene fandt inspirationen i Malmø, og den anden helt i San Francisco. Spørgsmålet er, om de kommer til at tage brødet ud af munden på hinanden, eller om den enes brød bliver den andens død? Et er sikkert: Deres bagværk går allerede som varmt brød, så nu bider de til bolle. Mød dem i Mellem os.
Mellem os - Business Center Bornholm
25.01.2023, 20:40
I 2030 skal verdens første energiø opføres på Bornholm. Men selvom det første spadestik ligger flere år ude i fremtiden, så har Business Center Bornholm allerede sat strøm til flere af de projekter, der skal hjælpe bornholmske virksomheder med at gøre sig så lækre, at de kan lande nogle af de mange opgaver, der skal løses her på Bornholm. Det var et stort fokus sidste år - og det er det også i år.
Mellem os - Bornholms Ungeråd
24.01.2023, 20:20
For et år siden fik Bornholm sit første Ungeråd - en upolitisk organisation, som skal varetage de unge bornholmeres interesser. Om lidt er der valg til Ungerådet igen, men det er svært at trække nye, unge kræfter til. I Mellem os får vi besøg af Niklas Stenbye, Asta Gade Kofod og Amar Dlakic fra Bornholms Ungeråd, som fortæller om begrundelserne for at melde sig ind, deres ønsker og mærkesager, og hvordan det første år er gået.

gå til www.tv2bornholm.dkKontakt redaktionen+45 56934200