• tv2bornholm.dk
  • TV2B logo
  • Nyheder
  • Kategorier
  • Live
  • TV-guide
  • Kalender
Mellem os - Ajaja Kofoed-Nørgaard og Martin Paaske
25.05.2022, 20:50
Det gamle Melsted Badehotel fra 1932 er blevet totalrenoveret og har fået en spritny besætning - både ejerne, hotelchefen og køkkenchefen er nemlig nye på den gamle matrikel. Og selvom en overnatning koster 2.500 kr. og ligger i den dyre ende på Bornholm - så bliver snobberi ikke en del af oplevelsen, det fortæller hotelchef Ajaja Kofoed-Nørgaard og Martin Paaske, der er den nye restauratør.
Det gamle Melsted Badehotel fra 1932 er blevet totalrenoveret og har fået en spritny besætning - både ejerne, hotelchefen og køkkenchefen er nemlig nye på den gamle matrikel. Og selvom en overnatning koster 2.500 kr. og ligger i den dyre ende på Bornholm - så bliver snobberi ikke en del af oplevelsen, det fortæller hotelchef Ajaja Kofoed-Nørgaard og Martin Paaske, der er den nye restauratør.
Mellem os - Klaus Thorsen
24.05.2022, 20:20
En lille bitte bronzeøkse der er blevet fundet omkring Østerlars har vist sig at være et stort arkæologisk fund. Det er den eneste af sin slags i Skandinavien, den er 3.000 år gammel og den blev fundet omkring Østerlars. Det er den bornholmske amatørarkæolog Klaus Thorsen, der har fundet øksen og mange andre små og store skatte gennem de sidste 40 år - det er dog ikke guld og berømmelse, der driver ham - nej, han jagter en følelse.
Mellem os - Niklas Stenbye, Sebastian Larvad og Asta Elise Gade Kofod
23.05.2022, 20:25
Sidste år besluttede kommunalbestyrelsen i Bornholms Regionskommune, at der skulle oprettes et Ungeråd for de 15-25-årige her på Bornholm. Ungerådet startede officielt op efter nytår og har til formål at være et talerør for de unge til politikerne. Men hvordan er det gået? Det fortæller tre unge fra det udvidede formandsskab i Ungerådet i Mellem os.
Mellem os - Ugens udvalgte
22.05.2022, 20:05
Se de bedste klip fra Mellem os i ugen der er gået. Mød den prisvindende filmproducer Daniel Mühlendorph, frisvømmeren Henry Lykke Stokholm, der vil svømme fra Dueodde til Polen samt kunsthåndværkerne Timmi Kromann og Maja Frendrup, der har udstillet i Venedig. Og sidst men ikke mindst, kan du møde Julie Andersen, der vandt DM i skills og derfor har mødt Dronning Margrethe.
Mellem os - Maja Frendrup og Timmi Kromann
20.05.2022, 19:55
I april var alle de vigtigste mennesker indenfor europæisk kunsthåndværk samlet til en stor udstilling i Venedig, Homo Faber. Det gælder også tre kunsthåndværkere fra Bornholm - og damen, der sparkede døren ind for repræsentanterne for klippeøen, Timmi Kromann. Men hvordan undgår man at drukne i mængden, når der er 850 værker, fremstillet af over 400 kunsthåndværkere fra 43 lande? Det svarer kunsthåndværker Maja Frendrup og Timmi Kromann på i Mellem os.
Mellem os - Henry Lykke Stokholm
18.05.2022, 21:15
Tilbagelæg 94 km til havs fra Dueodde til Polen, kun iført badebukser og svømmebriller. Det er målsætningen, når svømmeren Henry Lykke Stokholm den 12. juli stævner ud fra Dueodde. Men hvordan kan et menneske svømme så langt, og hvordan overlever Henry Lykke Stokholm at tilbringe mere end et døgn i det kolde vand uden våddragt? Få svarene i aftenens Mellem os.
Mellem os - Daniel Mühlendorph
17.05.2022, 20:20
Dagens gæst i Mellem os er den bornholmske filmproducer Daniel Mühlendorph. Han har fået en formidabel start på 2022 - og det tegner til at blive endnu bedre. Det har regnet med priser og statuetter over hans seneste spillefilm "Hvor kragerne vender", og så vender hans hjertebarn, Wonderfestiwall, endelig tilbage med nye store musikoplevelser i Slotslyngen, efter to år med corona. Hvad driver sådan en mand? Og hvordan kan man formå at have så mange bolde i luften uden at miste overblikket? Det er nogle af de spørgsmål, Daniel Mühlendorph svarer på i Mellem os.
Mellem os - Julie Andersen
16.05.2022, 20:30
2022 har allerede været et ret godt år for 26-årige Julie Andersen, det har nemlig både budt på en sølvmedalje i hendes svendestykke, et møde med Dronning Margrethe, og så har hun også vundet DM i skills. Mød hende i dette afsnit af Mellem os.
Mellem os - Ugens udvalgte
15.05.2022, 19:50
I denne uge har Mellem os haft besøg af - to kendte unge influencere der har langt over 100.000 følgere, direktøren for Bornholms Rovfugleshow som har samlet penge ind til et projekt med navnet Vulpro, formanden og næstformanden for en ny frivillig forening der skal arrangere Bornholms Kunstrunde og af en kvinde som kæmper en kamp for sin søn, der er ramt af mistrivsel.
Mellem os - Mette Absalon og Michael Fahlgren
12.05.2022, 20:10
Bornholms Kunstrunde er lige om hjørnet - men for første gang i år arrangeres den af en ny, frivillig forening med en ny bestyrelse. I Mellem os gæster den nye formand Mette Absalon og den nye næstformand Michael Fahlgren til en snak om, hvordan det har været at starte en hel ny bestyrelse og forening op, hvad der har været af udfordringer - og hvad man som besøgende kan glæde sig til ved Bornholms Kunstrunde i år.

gå til www.tv2bornholm.dkKontakt redaktionen+45 56934200