• tv2bornholm.dk
  • TV2B logo
  • Nyheder
  • Kategorier
  • Live
  • TV-guide
  • Kalender
Bornholm knokler - Skærveknuser
28.11.2023, 19:50
I et kæmpe hul på Snorrebakken arbejder NCC. Her brydes granit til blandt andet skærver. I dette afsnit af Bornholm knokler er vi med på skærvernes rejse fra store stykker bornholmsk grundfjeld til små stykker sten klar til asfalt.
I et kæmpe hul på Snorrebakken arbejder NCC. Her brydes granit til blandt andet skærver. I dette afsnit af Bornholm knokler er vi med på skærvernes rejse fra store stykker bornholmsk grundfjeld til små stykker sten klar til asfalt.
Bornholm knokler - Chokolademager
14.11.2023, 19:50
I dette afsnit af Bornholm knokler besøger vi produktionen hos Kjærstrup i Snogebæk. Her kaster vi os over chokoladen og en specialopgave, hvor tungen skal holdes lige i munden fremfor chokoladen.
Bornholm knokler - Dyrepasser
07.11.2023, 19:50
Rovfugleshowet er meget mere end rovfugle. I dette afsnit af Bornholm knokler viser Louise Ramstrup lidt af de opgaver, der er til dagligt som dyrepasser med alle de dyr, der ikke er fugle. Her møder vært Christian Ribergaard slanger og en leguan med temperament, som dog elsker at blive nusset.
Bornholm knokler - Klatrepark
31.10.2023, 19:50
I en klatrepark får man udfordret sin højdeskræk, og det gør vært Christian Ribergaard også, når Stine Rosenquist tager ham med på job som klatreinstruktør i dette afsnit af Bornholm knokler. Sikkerheden bliver også testet, når 100 kg vært i fuld fart bliver bremset på ved ned ad en wire for at fjerne grene.
Bornholm knokler - På Campingpladsen
24.10.2023, 19:50
I dagene efter skybrud og kraftig vind er der nok at se til på en campingplads. Det er der også hos Henrik Olsen fra Nordskoven Strand Camping, som får en hjælpende hånd med teltpakning og opskæring mellem regnbyerne i dette afsnit af Bornholm knokler.
Bornholm knokler - Murer
17.10.2023, 20:05
Hist hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Det er sandheden om det smukke hus, der i dette afsnit af Bornholm knokler er under en større renovering. Her skal prøves kræfter med murererhvervet, hvor der blandt andet støbes gulv og laves bindingsværk. Det er murer Rasmus Bohn, der har fået hovedansvaret for, at vært Christian Ribergaard ikke ødelægger mere, end han laver.
Bornholm knokler - Skadeservice
10.10.2023, 19:50
Når uheldet er ude, eller det pludselig regner ind i stuen efter et stormvejr, ringer man til skadeservice. Se med, når Christian Ribergaard tager med Boskov Skadeservice ud for at rette op på en vandskade.
Bornholm knokler - Stærkstrømselektriker
03.10.2023, 19:50
10.000 volt er den spænding, de bruger i det elektriske hegn i Jurassic Park, men det er også den spænding, Kenn Olsson ofte arbejder med som stærkstrømselektriker hos Trefor. I dette afsnit af Bornholm knokler viser han vært Christian Ribergaard lidt om sit job. Et job, der ikke kun handler om strøm, men også om genstridige kabler, masser af fedt og meget lidt plads. Men bare rolig, der er ingen spænding på.
Bornholm knokler - Damprengøring
26.09.2023, 19:50
I dette afsnit af Bornholm knokler er vært Christian Ribergaard sat i stævne i et hus i Allinge, hvor han skal hjælpe med at gøre rent. Ikke på den traditionelle facon med masser sæbe, knofedt og urokkelig vilje. I stedet viser Claudia Ebeling, at damp er vejen frem.
Bornholm knokler - På dyreinternatet
19.09.2023, 19:50
Lidt udenfor Østerlars ligger Bornholms Internat og Pension. Det er Lone Bendixen, der styrer biksen med blød hånd, og i dette afsnit af Bornholm knokler tager hun vært Christian Ribergaard med, da Dyrenes Beskyttelse ankommer til internatet med et par kattemødre med killinger, som skal efterses og forhåbentlig have en ny chance.

gå til www.tv2bornholm.dkKontakt redaktionen+45 56934200