• tv2bornholm.dk
  • TV2B logo
  • Nyheder
  • Kategorier
  • Live
  • TV-guide
  • Kalender
360 live - Midtvejsdebat
29.11.2023, 19:45
Sparerunder, Energiø, børneområdet og politisk opbrud. Det bliver nogle af emnerne, når vi samler de lokale politikere fra alle partier og lister og løsgængere uden for partierne til debat, halvvejs gennem den nuværende valgperiode. Hvilke løfter er indfriet, og hvilke er brudt? Hvad vil politikerne bruge de resterende to år på? Og hvem skal vi stemme på ved næste kommunalvalg? Vært: Karin Aaen
Sparerunder, Energiø, børneområdet og politisk opbrud. Det bliver nogle af emnerne, når vi samler de lokale politikere fra alle partier og lister og løsgængere uden for partierne til debat, halvvejs gennem den nuværende valgperiode. Hvilke løfter er indfriet, og hvilke er brudt? Hvad vil politikerne bruge de resterende to år på? Og hvem skal vi stemme på ved næste kommunalvalg? Vært: Karin Aaen
360 live - Uden frivillige ingen forening
22.11.2023, 19:45
Hvem tager over, når Tordenskjolds soldater stopper? Kan frivilligt arbejde passes ind i den travle tid, vi lever i? Og hvorfor strømmer frivillige til festivaler og andre enkeltstående events, mens Bornholms mere end 1.200 foreninger må se langt efter frivillige bestyrelsesmedlemmer, trænere og ledere? Debat med repræsentanter fra det bornholmske idræts- og kulturliv og det frivillige sociale arbejde. Vært: Karin Aaen
360 live - Stop hadtale
08.11.2023, 19:45
Hadtale kommer i mange former. Fra hadefulde ytringer online, over tilråb i det offentlige rum, til private hadbeskeder. Fælles for typerne af hadtale er, at de kan have alvorlige konsekvenser for den ramtes tryghed og mentale sundhed og for vores demokratiske samtale. I 360 live diskuterer vores gæster, hvordan hadtale skader, og hvad vi kan gøre ved det, så især unge ikke melder sig ud af den offentlige debat. Vært: Karin Aaen
360 live - Intet klubtilbud til børn på Bornholm
01.11.2023, 19:45
Hvilke konsekvenser har det, at Bornholm som én ud af ganske få kommuner ikke har et kommunalt klubtilbud for børn i 4.-7. klasse? For deres forældre, for lokalsamfundet, for tiltrækning af arbejdskraft til øen og for børnene selv og deres trivsel? Og hvad skal der til, for at børn på Bornholm også får mulighed for at gå i klub? Debat med politikere, fagpersoner, forældre og formand for Forældrenes Landsorganisation Signe Nielsen.
360 live - Hospital i krise
25.10.2023, 19:45
Bornholms Hospital har fået flere påbud fra Arbejdstilsynet, og på nogle af hospitalets afdelinger er der massive problemer med stress og langtidssygemeldinger som følge af stor arbejdsmængde og tidspres. Et problem, som Bornholm ifølge eksperter ikke står alene med. Hvad er de grundlæggende udfordringer, der ligger bag? Og hvordan kan man løse dem? Debat med ledelse og medarbejdere fra Bornholms Hospital, brugere af hospitalet og politikere fra regionsrådet og folketinget. Vært: Karin Aaen
360 live - Ska vi snakka borrijnholmst?
11.10.2023, 19:45
Vi sætter fokus på det bornholmske sprog i anledning af, at et bornholmsk projekt i denne uge modtager den prestigefyldte Modersmål-Pris. Hvad skal der til for at bevare de bornholmske ord og dialekter? Kan man det? Og skal man? Gæster i programmet er sprogforsker Alex Speed Kjeldsen, digital kreatør Birgitte Kjøller Pedersen, skolelærer og sangskriver Lars Christiansen og radiovært på P4 Bornholm Kjeld Olsen. Vært: Karin Aaen
360 live - De små børns Bornholm
04.10.2023, 19:45
Efter snart fire år evalueres det bornholmske program 'De små børns Bornholm'. Projektet får ros i en rapport fra det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd VIVE. Men hvilken forskel gør det for de mindste borgere på Bornholm og deres familier? Det spørger vi vores panel af fagpersoner om i 360 live. Vært: Karin Aaen.
360 live - Kan mere i lønposen sikre velfærd?
27.09.2023, 19:45
I dag starter trepartsforhandlinger i det offentlige. Regeringen vil have flere offentligt ansatte til at gå op i tid, blandt andet ved at give udvalgte faggrupper som sosu'er, sygeplejersker og pædagoger mere i løn. Kan det løse udfordringerne med mangel på arbejdskraft i velfærdsområderne på Bornholm? Debat i studiet med formand for FH Bornholm Joan Prahl, formand for BUPL Bornholm Henrik Kofoed Hansen og kommunaldirektør Sine Sunesen. Vært: Karin Aaen
360 live - Nye politikere på banen
20.09.2023, 19:45
Halvvejs gennem den nuværende valgperiode stiller en række fremtrædende bornholmere sig i denne tid til rådighed som kandidater til næste kommunalvalg om to år. Nogle har skiftet parti, andre er helt nye i politik. Hvad er deres visioner for Bornholm? Og hvordan vil de nå dem? Gæster i aftenens debat er: Frederik Tolstrup fra Venstre, Anne Thomas fra Socialdemokratiet, Margrethe Kjellberg fra Moderaterne, Henriette Søvind fra Liberal Alliance og Thomas Garfort fra SF. Vært: Karin Aaen
360 live - 5 år med Bornholmslinjen
13.09.2023, 19:45
Vi gør status over de fem år, Molslinjens færger har besejlet ruterne til- og fra Bornholm, og tager et kig på fremtidens færgetrafik. Med deltagelse fra rederiet og repræsentanter for det bornholmske erhvervsliv og private rejsende. Vært: Karin Aaen

gå til www.tv2bornholm.dkKontakt redaktionen+45 56934200