Bornholmer i et splittet Amerika - Stig og Annegrethe i Washington
31.10.2024, 19:45
Det bornholmske par Stig og Annegrethe Madsen bor i delstaten Washington i USA's nordvestlige hjørne. Stig er udstationeret af en bornholmsk virksomhed, og Annegrethe arbejder frivilligt i den lokale "food bank", som samler mad ind til fattige og hjemløse.
Parret oplever tydeligt den splittelse, som har ramt amerikanerne. For eksempel taler man aldrig om politik på deres job, fordi man er bange for at blive uvenner. Hvis kollegaen stemmer på det modsatte parti, kan det give problemer.