• tv2bornholm.dk
  • TV2B logo
  • Nyheder
  • Kategorier
  • Live
  • TV-guide
  • Kalender
Kong Gulerod - Vådt og tørt
05.05.2025, 20:05
Det har været et ekstremt tørt forår, og det præger haven. Men der bliver alligevel plads til masser af vand, når Kong Gulerod tager på besøg hos SuperKoi i Roskilde for at se på vandplanter til vandhullet i TV 2/Bornholms nye vilde have. Her skal de mange buske også plantes ud. I havedagbogen laver Berit et helt særligt eksperiment med tomatplanterne, og så skal vi også forbi Sommerlunden i Nexø for at følge arbejdet med deres nye og vilde have.
Det har været et ekstremt tørt forår, og det præger haven. Men der bliver alligevel plads til masser af vand, når Kong Gulerod tager på besøg hos SuperKoi i Roskilde for at se på vandplanter til vandhullet i TV 2/Bornholms nye vilde have. Her skal de mange buske også plantes ud. I havedagbogen laver Berit et helt særligt eksperiment med tomatplanterne, og så skal vi også forbi Sommerlunden i Nexø for at følge arbejdet med deres nye og vilde have.
Havedagbog fra april
04.05.2025, 19:50
Kong Gulerods havedagbog byder denne gang på gode råd til tomatplanterne, for hvor lave temperaturer kan sådan nogle egentlig tåle? Som et eksperiment har Berit ladet tre tomatplanter måske ikke overvintre, men i hvert fald tilbringe de tidlige forårsnætter i tunneldrivhuset. Se, hvordan det er gået i Kong Gulerods havedagbog.
Kong Gulerod - Vild have på TV 2/Bornholm
09.04.2025, 20:00
Forvildningen af TV 2/Bornholms grønne områder er i fuld gang. De skulpturelle insektvægge er færdige, og nu skal de metalkasser, der er indsat i væggene, indrettes, så insekterne vil bruge dem. Det kræver en masse forskelligt materiale, men det behøver ikke at være dyrt at indrette hotellerne, for langt det meste kan nemlig indsamles i naturen. Se med her, når Berit går på jagt både i haven, på containerpladsen og ved havet.
Kong Gulerod - Vilde planer
07.04.2025, 19:45
Der er masser af vilde planer i Kong Gulerod. Vi følger opstarten af den nye have i den gamle sommerfuglepark, hvor August og Mikkel har mange spændende planer. Det vilde får også mere plads i de grønne arealer omkring TV 2/Bornholm, hvor søen og insektvæggene er ved at være færdige. Hos Brian i Østermarie er planerne også ved at tage form, og Brian viser sin flotte nye pilehæk frem.
Havedagbog fra Kong Gulerod
20.03.2025, 20:15
I havedagbogen ser vi på, hvordan det er gået henover vinteren i tunneldrivhuset.
Havehistorie fra Kong Gulerod - Gengro dine grønsager
19.03.2025, 20:05
Hvis du ikke skærer din salat helt ned, men undlader at bruge den sidste stump helt tæt ved stokken, kan du i stedet sætte stokken i lidt vand, og så vil der vokse et helt nyt salathoved ud - og det går faktisk ret hurtigt. Man kan også gengro selleri, rødbeder og meget andet. Se her i Kong Gulerods havehistorie hvordan man gør.
Kong Gulerod - Grønne forventninger i en kold tid
03.03.2025, 19:50
Arbejdet med at forvilde de grønne områder ved TV 2/Bornholm fortsætter, og det er tid til at bygge insektmurene. Derudover er vandhullet ved at være færdigt, og der er gjort klar til de mange nye buskadser. Hos Steffen i Lilliendal Plantecenter ser vi på nogle af de buske, der senere skal plantes ud, og vi hører mere om de mange plantefamilier. I havedagbogen ser vi tilbage på vinteren i tunneldrivhuset, og så viser Berit, hvordan man kan gengro sine grønsagsrester til mere dejligt grønt.
Kong Gulerod - Vild have på TV 2/Bornholm
25.01.2025, 19:40
Følg arbejdet med at forvilde TV 2/Bornholms grønne områder. Sendt første gang januar 2025.
Kong Gulerod - Kavalkade 2024
06.01.2025, 19:55
Kong Gulerod ser tilbage på et aktivt haveår, hvor det nye tunneldrivhus samt forvildningen af TV 2/Bornholms grønne områder fyldte meget. Men der er også masser af gode havebesøg i de skønne bornholmske haver og et besøg på Österlen Garden Show, hvor vi fik en snak med Bonderøven og den svenske TV kendis Karl Fredrik. Det blev også til et besøg på Christiansø, hvor Henry viste rundt i hans smukke vilde have. Se de mange herlige gensyn her. Sendt første gang januar 2025.
Kong Gulerod julehistorie - Juletræ
17.12.2024, 21:45
Kong Gulerod er kommet i julehumør, og jul betyder julehygge og julepynt. Se med og få inspiration til højtidens dekorationer. Sendt første gang december 2024.

gå til www.tv2bornholm.dkKontakt redaktionen+45 56934200