Tidendes Sportspriser 2024
23.01.2025, 18:30
Torsdag den 23. januar uddeler TV 2/Bornholm i samarbejde med Bornholms Tidende tre sportspriser for året 2024. Årets sportspris, Årets Talentpris og Årets Lederpris.
Det sker i en direkte udsendelse klokken 18.30 fra Musikhuzet i Rønne. Der vil vi i løbet af en time uddele priserne, tale med flere af de sportsudøvere, der har markeret sig i sportsåret 2024, samt sætte fokus på de sportsbegivenheder, der kommer til at præge sportsåret 2025, herunder ikke mindst Grand Depart i cykelløbet Postnord Danmark rundt, som Bornholm lægger landeveje til.