• tv2bornholm.dk
  • TV2B logo
  • Nyheder
  • Kategorier
  • Live
  • TV-guide
  • Kalender
Mellem os - Kjeld Olsen og Jimmy Nielsen
05.12.2023, 20:15
Fire bornholmske gutter har kastet sig over den svenske musikgenre dans-band. Nu er gruppen Nielsenz klar med sit andet album, som bliver taget godt imod ude i virkeligheden. Men skal de så ud og optræde med musikken, spørger du måske. Nej, det kommer ikke til at ske, siger de. Mød to af bandets medlemmer i Mellem os, nemlig Kjeld Olsen, der synger i bandet, og som mange nok kender fra morgenradioen på DR Bornholm. Og den anden er Jimmy Nielsen, der blandt andet spiller på flere guitarer, herunder steel guitar, som kun få mestrer i Danmark, ifølge Kjeld Olsen.
Fire bornholmske gutter har kastet sig over den svenske musikgenre dans-band. Nu er gruppen Nielsenz klar med sit andet album, som bliver taget godt imod ude i virkeligheden. Men skal de så ud og optræde med musikken, spørger du måske. Nej, det kommer ikke til at ske, siger de. Mød to af bandets medlemmer i Mellem os, nemlig Kjeld Olsen, der synger i bandet, og som mange nok kender fra morgenradioen på DR Bornholm. Og den anden er Jimmy Nielsen, der blandt andet spiller på flere guitarer, herunder steel guitar, som kun få mestrer i Danmark, ifølge Kjeld Olsen.
Mellem os - Ugens udvalgte
03.12.2023, 21:00
I løbet af ugen har vi i Mellem os haft besøg blandt andet Lotte Clevin, som er datter af tegner, børnebogsforfatter og TV-vært Jørgen Clevin. Nu genudgiver hun sin fars bøger om klippe-klistre-universet i en tid, hvor iPads og mobiltelefoner fylder meget i blandt andet børn og unges hverdag. Vi fik også besøg af Blixen Klub, hvor medlemmerne mødes til spændende arrangementer og såkaldte samtalesaloner. Endelig har vi haft besøg af børnebogsforfatter Louise Kamma Fogh. Hun er født og opvokset på Bornholm, og fortæller nu, hvorfor hun gerne vil lave litteratur, der er målrettet til børn og unge.
Mellem os - Louise Kamma Fogh
01.12.2023, 19:55
En stormflod tvinger drengen Miko til at forlade det, han kender, og rejse ud for at lede efter sandheden, meningen med livet og i sidste ende finde et nyt hjem. Sådan lyder historien i en ny børnebog af Louise Kamma Fogh, der er født og opvokset på Bornholm. Hun er gæst i Mellem os, hvor hun fortæller om, hvor vigtigt det er, at man føler man har en plads i livet, og hvorfor hun gerne vil lave litteratur, der netop er målrettet til børn og unge.
Mellem os - Blixen klub
28.11.2023, 20:20
Tidligere på året blev en lokalafdeling af Blixen klub stiftet på Bornholm. Her mødes kvinder over 60 hver anden torsdag til enten spændende arrangementer eller såkaldte samtalesaloner. Og interessen for at blive medlem af klubben har været overvældende. Formanden og webredaktøren for Blixen klub Bornholm er gæster i Mellem os, hvor de vil fortælle om, hvad man kan opleve som medlem, og hvorfor de tror, at så mange kvinder har ønsket at blive en del af Blixen klub.
Mellem os - Lotte Clevin
27.11.2023, 20:20
Lotte Clevin er datter af tegner, børnebogsforfatter og TV-vært Jørgen Clevin. Hun genudgiver nu hans bøger om klippe-klistre-universet på hendes eget forlag, Røde Seler, som hun ejer med sin søn. Til dagligt er hun speciallæge på Bornholms Hospital, og hun tegner selv anatomiske illustrationer for sine patienter.
Mellem os - Ugens udvalgte
26.11.2023, 20:50
I løbet af ugen har vi i Mellem os haft besøg af en masse spændende mennesker. Lars Schjerning Jessen fortalte om, da han fik prisen som årets elev i dansk griseproduktion. Årsskriftet Jul på Bornholm dykker ned i Peter Aakjærs farmors historie om hendes hattebutik, med Ulla Bechsgaard som redaktør. Et mere økologisk landbrug vil ikke kun gavne klimaet, men også økonomien. Det mener Anna Sofie Poulsen og Mads Kissow, der står bag foreningen ØkoBornholm. Vi havde også besøg af Lone Bendixen Nielsen, der har et dyreinternat i Østerlars. Lone fortæller, at internatet har mange killinger og katte, som venter på et nyt hjem.
Mellem os - Lone Bendixen Nielsen
24.11.2023, 19:55
I to år har Lone Bendixen Nielsen haft sit dyreinternat i Østerlars, og aldrig har hun haft så mange katte og killinger, der bare sidder og venter på en ny og rar familie. Ifølge hende har det firbenede dyr med ni liv en lav status i Danmark, og derfor er der i hele landet en massiv udfordring med herreløse katte. Hun har viet resten af sit arbejdsliv til at hjælpe netop dem, og i programmet her fortæller hun blandt andet, hvad der skal til for at blive en god katteejer.
Mellem os - Anna Sofie Poulsen og Mads Kissow
23.11.2023, 20:10
Et mere økologisk og bæredygtigt landbrug på Bornholm vil ikke kun gavne klimaet, men også bornholmernes pengepung. Det mener personerne bag foreningen ØkoBornholm. Her er der et ønske om, at Bornholm bliver langt mere selvforsynende, end øen er i dag, og foreningens medlemmer arbejder mange timer frivilligt for at opfylde dette mål. Direktør i foreningen, Anna Sofie Poulsen, og forperson, Mads Kissow, besøger Mellem os og fortæller mere om deres visioner for fremtidens landbrug på Bornholm.
Mellem os - Ulla Bechsgaard og Peter Aakjær
22.11.2023, 20:45
Det kulturhistoriske årsskrift Jul på Bornholm har eksisteret i 91 år, og i dag er det Ulla Bechsgaard, som sidder på redaktørposten. I årets udgave dykker Peter Aakjær ned i historien om farmorens hattebutik, der lå i Rønne. Sammen sidder de klar til at fortælle om det helt særlige ved kulturhistorie.
Mellem os - Lars Schjerning Jessen
20.11.2023, 20:25
Lars Schjerning Jessen rejste til Bornholm for at prøve nye udfordringer inden for griseproduktion. I oktober vandt han prisen for årets elev i dansk griseproduktion. Se med i Mellem os, når Lars Schjerning Jessen fortæller om den store pris, og hvordan han drømmer om at være med til at lede landbruget gennem forandringer.

gå til www.tv2bornholm.dkKontakt redaktionen+45 56934200