• tv2bornholm.dk
  • TV2B logo
  • Nyheder
  • Kategorier
  • Live
  • TV-guide
  • Kalender
Fu Shan Hai - 20 år på bunden af Østersøen
30.05.2023, 19:45
For 20 år siden skete ulykken, der ikke burde kunne ske. I klart, stille solskinsvejr støder to fragtskibe sammen lige nord for Bornholm, og den 225 meter lange og 70.000 tons tunge Fu Shan Hai synker. Nu fortæller folkene helt tæt på forliset historien, alt mens vi tager med dykkere ned for at se, hvad 20 år på bunden af Østersøen har gjort ved vraget.
For 20 år siden skete ulykken, der ikke burde kunne ske. I klart, stille solskinsvejr støder to fragtskibe sammen lige nord for Bornholm, og den 225 meter lange og 70.000 tons tunge Fu Shan Hai synker. Nu fortæller folkene helt tæt på forliset historien, alt mens vi tager med dykkere ned for at se, hvad 20 år på bunden af Østersøen har gjort ved vraget.
Toudals nye hold
21.05.2023, 19:50
Emil Toudal er efter syv sæsoner hos det bornholmske cykelhold, BHS-PL Beton Bornholm, skiftet til rivalerne hos Coloquick Cycling. Vi fulgte med den bornholmske cykelrytter til holdsamling forud for det store danske cykelløb GP Herning.
Håndbold, harpiks og hygge
09.05.2023, 19:50
Nyker IF har fået et håndboldhold. Det er træneren Alexander Enevoldsen, der på rekordtid har banket et mix-håndboldhold op. De startede fire mand i en hal i Klemensker, men rygterne gik, og flere sluttede sig hurtigt til. Opskriften er hygge, leg med bolden og plads til alle, og håbet er at få håndbolden tilbage på hele Bornholm.
Farvel Store Bededag
05.05.2023, 19:45
Genbrug hitter
02.05.2023, 19:50
Der er gået inflation i genbrug. Ejer Jacob Bang fra Klunserkongen og frivillig Ulla Haahr fra Lumi Genbrug i Nexø har travlt som aldrig før med at sælge tøj, møbler og andre ting. Selvom folk har fået flere muligheder for at sælge deres egne ting, så er der fortsat nogen, som eksempelvis Elsebeth Møller fra Gilleleje, der foretrækker at aflevere sine brugte ting kvit og frit. Spørger man kunder som Sascha Hedegaard fra Rønne og Joan Riss Hass fra Roskilde, så skyldes de mange køb hos genbrugsbutikker både de høje priser på energi og fødevarer, men også et ønske om at passe bedre på miljø og klima.
De frivillige i Musikhuzet
14.04.2023, 19:55
Musikhuzet i Rønne kunne ikke eksistere uden de frivillige. Til hver koncert møder de op og hjælper med bl.a. lyd, lys, bar, indgang og en masse andet. Vi var med til en af de større koncerter.
Smagsprøver – Bornholms nye spisesteder
02.04.2023, 19:50
Bornholm er kendt for sine mange og gode restauranter. Vi giver dig en smagsprøve på nogle af de steder, der enten er helt nye eller har skiftet hænder. Kom med på Brohuset, på Melsted Badehotel og Lucy’s Bakery.
Træmanden fra Østermarie
28.03.2023, 19:55
Henrik Pedersen er en rigtig træmand. Han elsker at lave figurer med motorsav og vinkelsliber. Han laver både små og store figurer, og for det meste er det dyr og sære fantasifulde væsener. Men han giver sig også i kast med mennesker og trolde, og figurerne sælger han til virksomheder og private - både her, ovre og i udlandet.
Cort uden for sæsonen
04.01.2023, 19:45
Efter et blandet år med både styrt og tour-triumf samler Magnus Cort kræfter til en ny sæson. Tag med til hjemmebanen i Andorras høje bjerge til en status på 2022 og de første otte år på øverste hylde.
Fiskeriets forfald i Østersøen
10.12.2022, 19:40
Fiskeriet har i mange årtier været Bornholms største erhverv. De senere år har fiskeriet i Østersøen været nedadgående, og nu har det fået det endelig dødsstød. Hvad er konsekvenserne af det for fiskerne og for havnene, der før var fulde af liv? Er det kun en tendens, vi ser på Bornholm, eller kan trådene trækkes til andre fiskerihavne? Og har fiskeriet nogensinde en mulighed for at vende tilbage til Bornholm?

gå til www.tv2bornholm.dkKontakt redaktionen+45 56934200