• tv2bornholm.dk
  • TV2B logo
  • Nyheder
  • Kategorier
  • Live
  • TV-guide
  • Kalender
Bornholm knokler - Damprengøring
26.09.2023, 19:50
I dette afsnit af Bornholm knokler er vært Christian Ribergaard sat i stævne i et hus i Allinge, hvor han skal hjælpe med at gøre rent. Ikke på den traditionelle facon med masser sæbe, knofedt og urokkelig vilje. I stedet viser Claudia Ebeling, at damp er vejen frem.
I dette afsnit af Bornholm knokler er vært Christian Ribergaard sat i stævne i et hus i Allinge, hvor han skal hjælpe med at gøre rent. Ikke på den traditionelle facon med masser sæbe, knofedt og urokkelig vilje. I stedet viser Claudia Ebeling, at damp er vejen frem.
Bornholm knokler - På dyreinternatet
19.09.2023, 19:50
Lidt udenfor Østerlars ligger Bornholms Internat og Pension. Det er Lone Bendixen, der styrer biksen med blød hånd, og i dette afsnit af Bornholm knokler tager hun vært Christian Ribergaard med, da Dyrenes Beskyttelse ankommer til internatet med et par kattemødre med killinger, som skal efterses og forhåbentlig have en ny chance.
Bornholm knokler - Stoftryk
12.09.2023, 19:50
I en af Gudhjems gamle gårde ligger en butik, hvor Jeanette Uldall giver gamle klæder nye udtryk. En dug, en T-shirt og et viskestykke får nyt liv, da hun inviterer Bornholm knokler og vært Christian Ribergaard indenfor, så alle kan blive lidt klogere på tryk.
Bornholm knokler - Cafébestyrer
05.09.2023, 19:50
I dette afsnit af Bornholm knokler åbner Daniel Engberg Mejlvang døren til Yes og Morti, hvor han udfordrer vært Christian Ribergaard til en dyst på caféfærdigheder, hvilket afslører et skjult kaffetalent.
Bornholm knokler - Greenkeeper
22.08.2023, 19:50
En golfbane skal passes og plejes, men det foregår ikke altid så roligt, som man forestiller sig. Greenkeeper Mark Pedersen tager i dette afsnit af Bornholm knokler med ud og dolker en green, ordner en bunker og slår græs, hvor der ikke rigtigt er plads til fejl.
Bornholm knokler - Bartender
15.08.2023, 19:55
Lærke Sølling Jørgensen og Sanjin Puskar driver Søllings Bodega sammen i Svaneke. Et arbejde, hvor man skal kunne tale med alle og være god til at gøre rent. I dette afsnit af Bornholm knokler er vært Christian Ribergaard med til at åbne bodegaen i den historiske gård.
Bornholm knokler - Indrammer
13.06.2023, 19:45
En billedramme er ikke bare glas og lister. Det finder Christian Ribergaard ud af, da han besøger Maya Hiort Petersen fra Art Box i Svaneke. Her oplever han håndværket bag indramning, som ikke er så enkelt, som man måske kunne tro.
Bornholm knokler - Servicetekniker DMI
06.06.2023, 19:50
Hvordan servicerer man egentlig DMI's målestationer? Det viser Lasse Nielsen fra DMI os i dette afsnit af Bornholm knokler, hvor han tager vært Christian Ribergaard med til Hammeren, hvor en af bornholms vejrstationer skal have et grundigt serviceeftersyn.
Bornholm knokler - Gartner
23.05.2023, 19:50
I dette afsnit besøger vi Lilliendal Plantecenter, hvor Steffen Drejer er gartner. Han passer planteskolens mange tusinde planter, hvor vært Christian Ribergaard er lidt på hjemmebane uden overhovedet at være det.
Bornholm knokler - Fiskepasser
16.05.2023, 19:50
På Nexø havn ligger et kompleks, hvor man opdrætter fisk. Her er det den daglige leder Gert Sørensen, der styrer slaget gang, og han har sagt ja til at få Christian Ribergaard med ind bag facaden, hvor der i øjeblikket opdrættes fisk til forskning.

gå til www.tv2bornholm.dkKontakt redaktionen+45 56934200