Kong Gulerod - Kom godt fra start
11.03.2024, 19:45
Foråret er godt i gang, og det er nu, man skal i gang i haven, hvis man vil komme godt fra start. Vi besøger Anja fra Aakirkeby og får gode tips til såning og prikling i hendes fine drivhus. Hos graveren Mogens i Ibsker følger vi arbejdet med at styne de mange lindetræer, og hos Brian i Østermarie er tegningen fra havearkitekten dukket op, og vi ser på den sammen med ham og Frank Kirkegaard. I havedagbogen er det tid til at lave spiretest, og så skal man passe på, når man luger ukrudt, for det er ikke nødvendigvis alt det grønne, der er ukrudt. Der kan nemlig gemme sig gode sager blandt alt det nyspirede.